Blå som i blå sommerhimmel

og Lavendler der næsten er sprunget ud. Jeg kan allerede fornemme duften, når jeg går ned ad indkørslen, det er en vidunderlig duft. Jeg tror næsten jeg vil bede Palle planlægge, at vi hen ad vejen får sanseelementer rundt omkring i haven. Det er skønt med duftende blomster. Også mine smukke blå Iris begynder at melde deres "ankomst". Der er nu ikke så meget duft ved dem, men de er smukke at se på og det er netop en anden ting jeg elsker ved haven. Jeg kan ikke få smukke blomster nok, bare en skam haven ikke er særlig stor.

I dag er vejret helt fantastisk og drengene har været og spørge om vi kan køre en tur på stranden. Deres ferie er jo startet og for dem er sommer lig med strand, næsten uanset vejret. "Mor man kan altså sagtens køre til stranden og bare være der, man behøver ikke nødvendigvis at komme i vandet". Nu får vi se. I formiddag står den på hækkeklipning og græsslåning så kan det være vi kører en lille tur over middag. Det er jo som sagt sommerferie. Derfor vil der også i perioder være lidt stille her på bloggen. Der kommer ikke daglige blogindlæg, men jeg vil prøve om jeg kan undgå total stilhed. Vi skal ganske vist ikke ud og rejse i år, men nyde haven, omgivelserne i nærheden og hinandens selskab. Vi håber der bliver dejligt vejr, så vi kan grille omtrent hver aften og forhåbentlig bliver Palles projekt bålsted færdigt snart, så vi også kan slutte de lyse aftner med lidt snobrød, popcorn og ristede skumfiduser.

I ønskes alle en fantastisk vidunderlig sommer om den holdes her i Danmark eller i det store udland:)

Det begynder at ligne noget

En tur frem og tilbage til Odense ved siden af chaufføren er ikke det værste der findes. Timerne blev slået ihjel med strikketøjet og det begynder at ligne noget. Jeg er meget spændt på at få den færdig. Garnet er meget meget lækkert, jeg er sikker på den helt fantastisk på en varm sommerdag, hvis vi da ellers skal have nogle af dem. De må gerne snart begynde at komme, de varme dage, for jeg har ferie lige om lidt:)

Ben at gå på

Så faldt også jeg for fristelsen. Hende her har vist denne ualmindeligt lækre rababerkage og den kan bestemt varmt anbefales.

Vild med rababer som jeg er, blev jeg selvfølgelig nødt til at bede om opskriften og den viste sig så at være fra hende her:)

Fra tanke til handling

Er der en ting man kan sige om Palle, så må det bestemt være at han holder ord. Har man lovet ungerne en bålplads, så får de en bålplads og der er ikke langt fra tanke til handling. Først blev der målt op, og så i gang med at grave. Jeg var ikke helt hurtig nok til at få drengenes arbejde med, det er dem der har slæbt stenene fra traileren og hen i haven, hvor den kommende bålplads er ved at blive en realitet. Behøver jeg at sige de glæder sig og har lovet indtil flere kammerater at vi snart skal lave snobrød.

Projekt bålplads

Jeg er rigtig glad for min lille have. Ikke fordi jeg sådan går og graver og roder i haven - det er Palles domæne, men sådan at sidde og nyde haven, det er mere mig. Så Palle har frit slav, næsten. Jeg skal nok komme med min mening og ønsker vedr. blomster og andre vækster, men anlægning af haven, det er Palle og han nyder det.

De sidste par dage har han gået og tumlet med et lille projekt. Han og drengene er blevet enige om, at der skal laves et lille bålsted i haven. Men da haven ikke er særlig stor, er det jo lige med at finde den helt rigtige plads. Den mener de, er for enden af haven, hvor den er bredest og hvor aftensolen lige når ned med sine stråler. Lige dér, hvor trampolinen står, eller rettere stod, for projektet har taget sin spæde start med at få trampolinen flyttet ned i den anden ende af haven, hvor der først måtte flyttes en buksbom og en lille hortensia, for at gøre plads til den store runde ting. Haven er meget smal hen forbi vores terrasse, så trampolinen måtte på højkant og trilles gennem haven, heldigvis var der ingen der kom til skade.

Nu er pladsen så klar til næste etape, jeg er noget spændt på dette projekt. Jeg har absolut ingen anelse om hvordan det må blive, men drengene glæder sig til de kan sidde ved gløderne og riste snobrød, når de lige om lidt får sommerferie.

Lige straks...

...sidder jeg her. Jeg vil nemlig lave ingenting resten af dagen, lige bortset fra et lille sygebesøg hos patienten, som forventes hjemme igen i morgen:)

Løbetid skal snart til at være færdig. Der er vejr til den nu, så jeg strikker og strikker. Mangler kun 40 omgange inden den skal deles og det er jo små korte ærmer, der er i den, så det kan ikke vare længe inden den hænger på kroppen, med mindre et eller andet uforudset kommer i vejen.

Udenfor

...mit vindue skinner solen mellem skyerne. Det gjorde den ikke kl. 05.30 i morges, hvor jeg blev vækket af et ordentligt tordenbrag og silende regn.

Jeg sover let for øjeblikket. Let og uroligt. Det er min far der er i tankerne. Utroligt, man ikke kan lægge det fra sig. Nu er det jo gået godt og han har det fint. Er utålmodig efter at komme hjem og det siges at være et godt tegn. Det er altid godt at man er klar til at komme videre i livet. Men jeg kan frygte at han ikke stopper op og tænker over alvoren. Jo, der er ingen tvivl om at han er blevet forskrækket og bange, men nu er det jo gået godt og så er det vel bare det.

Her er det ulempen ved at være uddannet i sundhedsvæsnet kommer ind. Man ved nogen gange for meget. Tænker prognoser og risici. Jeg ved jo godt, at det ikke kun er det at have overlevet et hjerteinfakt, men hvor stort var det mon, hvor meget af hjertemuskelen er blevet beskadiget af iltmangel. Muskelceller der har været udsat for iltmangel dør og erstattes efterhånden af bindevæv. Bindevæv som ikke leder impulser lige så effektivt som muskelceller. Får han så arytmier (rytmeforstyrrelser) osv. osv.

Ville ønske jeg kunne lægge tankerne fra mig, bare for en stund. Jeg er bestemt ikke klar til at skulle undvære min far endnu, det er man vel aldrig, men han er kun 65 år, det er alt for tidligt. Og hvad med min mor, hun har det også svært lige nu. Har mange tanker der kværner, hvad nu hvis..., hvad nu hvis... Men hun ved jeg er her og gerne lægger øre til. Også mine drenge ville blive sønderknust, hvis morfar ikke var her. Anders på 13 siger altid; min ven morfar...

Kunne jeg da bare lægge tankerne fra mig.

Jeg er faldet pladask...

... for denne her. Jeg har garn liggende i brunt, i samme kvalitet som den grønne, jeg lige har færdiggjort. Det er præcis samme løbelængde, som er brugt i opskriften og jeg har lige det antal nøgler, som vil passe min størrelse. Man har da lov at være heldig. Jeg tror dog lige at "løbetid" skal være færdig først. Jeg kan ikke overskue at have gang i for meget lige nu, kan jeg mærke.

Som et lyn fra en klar himmel

Billedet er fra www.netdoktor.at

Så blev også vores familie "ramt af lynet". Min far er i dag blevet indlagt akut med en blodprop i hjertet. Jeg tænkte, jeg måske kunne skrive mig lidt ud af chokket.

Min mor ringede og var helt ude af den, hun meddelte, at min far snart ville blive hentet af en ambulance fordi han havde stærke brystsmerter og havde haft det mere eller mindre siden i aftes. Vi bor heldigvis så tæt på hinanden, at jeg hurtigt kunne komme op være der for dem begge. Hele vejen tænkte jeg, hvad kan jeg lige gøre, hvad kan jeg handle på. Men det var min far det her handlede om, og jeg kunne slet ikke tænke fagligt, på trods af at jeg faktisk har været i praktik på hjertemedicinsk afdeling da jeg var under uddannelse.

Da jeg kom ind, troede jeg, jeg så en levende død, der lige var kommet ud af badet. Han var fuldstændig klamt svedende og farveløs af smerte og jeg var ikke det mindste i tvivl om, at det her var alvorligt. Min mor havde flere gange i aftes og i nat spurgt om de ikke lige skulle ringe til lægevagten, men det mente det stædige rad ikke var nødvendigt. Først da smerterne blev uudholdelige bad han min mor ringe til lægen og da der var ventetid på telefonen på ca. 10 min. bad han hende ringe 1-1-2 og når min far selv beder om det, så er det alvor.

Min tålmodighed slap op, da vi havde ventet 20 min. og jeg ringede til alarmcentralen for at høre om de var på vej og for at sige, at de altså ikke skulle køre søndagstur op til mine forældre, min far havde nemlig lagt sig i sengen og var foruroligende dårlig. Heldigvis fik jeg at vide at de ville være fremme inden for 5 min. og det var de. Min far fik ilt og nitroglycerin, som ingen virkning havde overhovedet. Han fik taget et EKG og der var ikke tvivl om at han havde en blodprop, så de kørte afsted med ham med blå blink og fuld udrykning. Tilbage stod jeg med min mor, som var meget ulykkelig og rystet. For rystet til selv at køre ind på hospitalet. Palle og jeg kørte med hende derind.

Da vi kom frem mindre end 1 time efter de var kørt med min far, havde han allerede fået lavet en ballonudvidelse i en af kranspulsårerne og var kørt på afdelingen. Han havde det efter omstændighederne godt men var meget meget træt. Vi var alle sluppet med skrækken. Desværre kunne de se, at der flere steder i hjertets kranspulsårer er forsnævringer, så han skal lidt senere have lagt en til to flere stents ind.

Hele vejen bevarede jeg fatningen og var den "stærke" og forholdsvis faglige/saglige, som var der primært for min mor, men jeg skal da lige love for min reaktion er kommet efterfølgende. Nu hvor der igen er ro på og jeg ved han har det godt, så er jeg helt flad. Jeg har tudet, er rystet og fuldstændig tappet for kræfter. Der er lige lidt der skal bearbejdes, så det er godt jeg går ind i en friuge.

Ikke kun strik

Jeg har en meget bar væg, som faktisk har været helt bar siden vi byggede om for snart 5 år siden. Nu står vores "nye" klaver op ad væggen, men der mangler stadig lidt farve. Jeg tror dette billede vil gøre sig godt over klaveret, sammen med 2 andre i samme stil, som har ligget færdigbroderet i flere år i en skuffe. Nu skal det altså være, i hvert fald ind i mellem strikketøjet:)

Bluse med 3/4 ærmer

Så kan jeg med stolthed præsentere min grønne bluse. Endelig er den færdig og vasket og jeg er ikke sikker på den kommer af igen foreløbig. Den sidder perfekt og jeg ved jeg bliver rigtig glad for den. Farven er skøn her i sommertiden.

Jeg har strikket den i Brilla fra Filatura Di Crosa. En italiensk garn som består af 42% bomuld og 58% viskose. Løbelængden på 50 g er ca. 110 meter. Oprindeligt er den strikket i Americano fra Lana Grossa, en 100% bomuldsgarn, som løber 120 meter på 50 g. Jeg har strikket str. 44/46 og har brugt ca. 620 g.

Skulle du have fået lyst til at strikke denne skønne bluse, har jeg har forsøgt med en oversættelse. Er der noget du ikke forstår, kan jeg kontaktes på mail.

BLUSE MED 3/4 ÆRMER

str. 36/38 [svarer til brystmål på 84-88 cm]

str. (44/46) [svarer til brystmål på 100-104 cm]

Materiale: 450 (550) g "Americano" (100% bomuld, løbelængde = 120 m/50 g) fra Lana Grossa, strikkepinde nr. 3,5 og 6 og hæklenål nr. 3,5, snopind.

Glatstrikning med nr. 6: ret på retsiden og vrang på vrangsiden.

Strukturmønster med nr. 3,5: Maskeantal delbar med 20 + 2 kantmasker (se diagram, hvor blank firkant = ret på retsiden og vrang på vrangsiden, streg i firkant = vrang på retsiden og ret på vrangsiden, trekant i firkant = ret på både retside og vrangside) Det er kun retsiden pindene der er vist i diagrammet. Mellem kantmaskerne gentages de 20 masker fra diagrammet ligesom de 40 pinde i diagrammet fortsat gentages.

Strikkefasthed: I glatstrik 17 m og 22 rækker = 10 x 10 cm. I strukturmønster 26 m og 29 rækker = 10 x10 cm.

Rygstykke: Slå 102 (122) m op på p. 6 og strik 16,5 cm = 36 rækker glatstrikning. Herefter påbegyndes strukturmønster efter diagram, husk at skifte til p 3,5. Efter 27,5 cm = 80 rækker strukturmønster lukkes til ærmegab i begge sider for 1 x 4 (5) m og på hveranden efterfølgende p for 1 x 3, 1 x 2 og 2 (3) x 1 m = 80 (96) m. Når strukturarbejdet måler 45 cm = 130 rækker (48,5 cm = 140 rækker) lukkes de midterste 30 (36) m af til halskant. Herefter strikkes hver side færdig for sig. I halssiden lukkes på hver anden p for 1 x 5 og 1 x 3 m De øvrige skuldermasker sættes på en nål efter 47 cm = 136 rækker (50,5 cm = 146 rækker) strukturmønster.

Forstykke: Strikkes som rygstykket indtil strukturmønstret måler 34 cm = 98 rækker (37,5 cm = 108 rækker) Her lukkes de midterste 16 (22) masker og i halssiden lukkes efterfølgende for 1 x 3, 2 x 2 og 8 x 1 m. Strik til strukturmønstret har samme længde som på rygstykket og sæt maskerne på en nål.

Ærmer: Slå 76 (88) m op på p nr. 6 og strik 10 cm = 22 rækker glatstrikning. På sidste p tages 8 (2) m ind jævnt fordelt = 68 (86) m. Arbejd videre i strukturmønster efter diagram, husk at skifte til p. nr. 3,5. Tæl mønsteret ud fra midten af ærmet. Tag 1 m ud i begge sider på hver 8. p ialt 5 gange = 78 (96) m. Efter 16,5 cm = 48 rækker strukturmønster lukkes til ærmerunding i begge sider for 1 x 4 (5) m og på hver anden efterfølgende p for 1 x 3, 1 x 2, 10 (11) x 1, 3 (4) x 2 og 2 x 3 m. De sidste 16 (26) m lukkes af efter 29 cm = 84 rækker (30,5 cm = 88 rækker) strukturmønster.

Montering: Strik skuldersømmen sammen. Sy eller hækl ærmerne i og sy ærme- og sidesømme sammen. Rundt i alle kanter hækles en opgang fastmasker og en omgang krebsemasker (= fastmasker fra venstre mod højre)

Sommerregn

De lover regn de næste par dage, vi fik lidt i går og haven duftede skønt herefter.

Det er lige et vejr til hyggelige indendørs sysler.

Prikken over i'et

En omgang fastmasker og så en omgang krebsemasker, det må siges at være prikken over i'et.

De er hæklet omkring alle kanter, forneden på både bluse og ærmer samt i halskanten.

Nu ligger den så og hygger sig i vaskemaskinen. Jeg skyllede den op i hånden og tænkte at den kunne centrifugeres i maskinen. Det ville normalt ikke være noget problem, men min maskine vil bare ikke centrifugere... godt Palle snart har fri, håber han kan finde en løsning på det problem.

Et ønske er opfyldt

Jeg har altid ønsket mig et klaver og fik da også for et års tid siden tilbudt at kunne købe en venindes, desværre havde jeg ikke de 12.000 kr. hun gerne ville have for det, så jeg måtte melde pas. Det er jeg glad for i dag, for min mormors søster har været nødt til at flytte i plejebolig. Hun boede tidligere i hus og havde et gammelt klaver, som ingen af hendes børn eller børnebørn var interesseret. Nu har jeg fået det. Jeg er rigtig glad og skal nu bare have det stemt, så jeg kan lære at spille på det. Har lidt nodekendskab i forvejen, så det skulle ikke blive helt umuligt, hvis jeg da ellers kan få lov at komme til. For mine fire drenge viser vældig stor interesse for det gamle klaver, hvilket selvfølgelig glæder mig, specielt, fordi de gerne vil prøve at spille efter noder.

En spændende give away

hos Kristin. Jeg vil i hvert tilfælde gerne deltage. Det kan være sjovt at se hvordan hun tolker mig og mine interesser, hvis jeg vinder. Hun vil nemlig kigge rundt på de deltagende blogs og se hvad hun tror kunne blive en god gave - det er da sjovt og lidt anderledes.

Veloverstået

er heldigvis Olivers operation og det er gået fint. Han brugte næsten hele dagen på at sove "rusen" ud og vi fik lov til at køre hjem i aftes. Han havde været SÅ sej og tapper. Havde fået Emla-plaster på begge hænder efter alle kunstens regler og var helt klar på hvad der skulle ske. Desværre har han så mange små ar på hænderne efter tidligere indgreb, at det ikke var før fjerde forsøg det lykkedes at få lagt en venflon. Det var så synd, for han fandt sig troligt i de tre første forsøg, først da man var nødt til at lægge den i en vene, hvor Emla-plastret ikke havde overfladebedøvet, stod han af. Da havde han fået nok og ville hjem, så kunne vi bare komme an anden dag, så han kunne få nyt plaster på. Det hele kulminerede og angsten viste sit grimme ansigt. Det var hårdt, men heldigvis havde moren stadig den lille snert af ro og evne for "overtalelse", han havde brug for og i løbet af et splitsekund, lå venflonen hvor den skulle og Oliver blev bedøvet. Resten gik planmæssigt og selve operationen tog kun godt ½ time. Nu er der så bare lidt postoperative smerter, men dem kan jeg heldigvis godt selv tage mig af, det behøver vi ikke være indlagt for:)

Tyndhudet

Eller måske lidt sprød. Det er nok den bedste beskrivelse af hvordan jeg har det for tiden. Jeg kan mærke den knugende fornemmelse inden i - den man altid får, når man ved der er noget ubehageligt eller trist/kedeligt i vente.

Søndag eftermiddag vender Oliver og jeg snuden mod Fyn Vi har en operation i vente - igen igen for jeg ved snart ikke hvilken gang. Det skal foregå på Odense Universitets Hospital, også kaldet OUH og han skal under kniven mandag forhåbentlig allerede fra morgenstunden, så vi kan få det overstået.

Oliver er født med et misdannet bækken og anal atresi, altså uden endetarmsåbning. Desværre er det, det man kalder en høj atresi, hvilket betyder, at lukkemusklen enten er meget beskadiget eller slet ikke er der, Olivers er der ikke. Han har de sidste 5-6 år dagligt fået lavet en tarmskylning, hvor der op i endetarmen føres et katheter, som vi hælder knap 1 liter vand i for at skylle tarmen ren for afføring. På denne måde kan han holde sig uden sivende afføring, som han ville have, hvis vi ikke skyllede. Han er nu imidlertid blevet så gammel, at det kunne være rart at være lidt mere selvhjulpen og derfor skal han på mandag have lavet en appendikostomi - en lille stomi (åbning) på maven ved blindtarmen, hvor han selv skal lære at skylle sig i gennem.

Han har været i narkose SÅ mange gange og det er desværre ikke noget man som mor bliver immun overfor - heller ikke selv om man selv arbejder som sygeplejerske, det er der både fordele og ulemper ved.

Nu vil vi bare gerne have næste uge overstået og der bliver jo nok i den tid igen lidt stille her på bloggen, medmindre jeg kan finde ud af et eller andet med noget trådløst netværk, hvis jeg har overskudet til det, vi får se. Det er som sagt ikke før søndag vi smutter sydøst på.

Løbetid

Er nu kommet på pindene og det er fantastisk lækkert det geilske garn. Jeg laver den i 3-trådet bomuld og uld og er sikker på at resultatet bliver til UG. Endnu en genistreg fra Bente Geil, hun fortjener ros.

Award

Også jeg har modtaget denne award. Endda både fra Kristin og fra Dorthe. Tak for det.

Reglerne for awarden er følgende: Kopier awarden ind på din blog. Tak og link til den der har givet dig den. Link til 7 andre og spred lidt glæde. Fortæl 7 ting om dig selv.

Jeg har set denne award hos så mange af jer, at det er svært at linke til 7 som ikke allerede har modtaget den, men har du endnu ikke modtaget den, så snup den hermed og giv den videre.

De 7 ting om mig:

Er er lykkeligt gift og har 4 skønne drenge.

Familien rummer også vores allesammens lille Dina. En hund af racen Coton de Tuléar. En vidunderlig lille skabning der er vanvittig forkælet.

Jeg bliver i dårligt humør, hvis jeg ikke strikker dagligt eller næsten dagligt - får nærmest en slags abstinenser:)

Elsker mit job som neonatalsygeplejerske og tager ind i mellem til Norge og arbejder.

Jeg elsker sang og musik og synger højt med på hvad der måtte være af musik i radioen eller på CD'en, når jeg kører alene i bil og når jeg er alene hjemme.

Har lige arvet et klaver fra min mormors søster, som har været nødt til at flytte i mindre bolig. Med tiden vil jeg gerne lære at spille, det har altid været et stort ønske.

Har lige netop rundet et år som blogger.

Monteringsarbejde

Det er hvad der mangler på min fine grønne bluse. Jeg er så spændt, men desværre ikke så vild med at montere som at strikke. Prøver hver gang at overbevise mig selv om at dette også er et hyggeligt arbejde, da det jo giver arbejdet sit finish. Det bliver dog nok ikke hverken i dag eller i morgen, for jeg skal på job.