fredag den 4. marts 2011

Fredagsfridag

Ny morgenfavorit er indtaget. Müsligrød kogt på tranebærsaft og hjemmelavet müsli af ristet rugbrød, havregryn, mandler og honing. Det smager himmelsk, især med friske bananskiver og lidt rosiner over. Vaskemaskinen snurrer lystigt, 3 maskinfulde er vasket, tørret og lagt sammen, snart kan jeg se bunden af vasketøjskurven igen, men det er nu nok bare lige til i aften, når ungerne er kommet hjem med idrætstasker osv. Det med vasketøjet har jeg efterhånden indset er skruen uden ende, men det er skønt bare en gang i mellem at vide, at der dog ér en bund i den kurv. Nu vil jeg lige straks holde fri resten af fredagen. Det er tiltrængt. I går var en af de rigtig trælse. Vi fik at vide, at min svigerfar har prostatacancer og det kan ikke undgå at påvirke. Jeg har aldrig set den mand så fortvivlet og rundt på gulvet. De næste uger venter et hav af undersøgelser inden vi helt ved, hvor fremskredet det er. Mit bedste afstressnings middel venter og jeg kan høre det kalder. Nemlig strikketøjet, så jeg håber du får en dejlig fredag og en skøn weekend. Her vil vi slikke sår.

2 kommentarer:

  1. Øv, hvor trist! Ja, så trænger man til lidt afstressende og lindrende. Håber I - og din svigerfar - finder kræfterne til at holde hovedet oven vande.
    Og vasketøj? synes godt nok, der kommer meget med 2 drenge i huset - og du har fire ;-)

    SvarSlet
  2. Tak Dorthe. Jeg kan godt mærke det er værre for min mand at hans far har fået konstateret kræft, end det er for mig, men det skyldes nok at jeg aldrig rigtig har følt mig accepteret. Det er en længere historie, der ikke skal nævnes her, men jeg prøver at støtte, så godt jeg kan. Hvad vasketøjet angår, så lad os bare sige, at jeg bestemt ikke kommer til at savne dét, når engang mine drenge flytter hjemmefra:)

    SvarSlet