onsdag den 27. juni 2012

Fristet over evne, igen!!!

Endnu en KAL er under opsejling og manglede jeg da bare et strikkeprojekt, så havde jeg fluks kastet mig over denne smukke jakke. KAL'en går i gang d. 30/6 og er funder lige her. Åh, som jeg dog er fristet. Bladet er forlængst bestilt i Staterne over there og jeg ved, det også er afsendt, men jeg synes ikke lige jeg har råd til garn lige nu. Dyre dyrlægeregninger, en ferie der står for døren og så lige det andet projekt som jeg jo allerede har købt garn til. Der er nok af argumenter der taler imod - men jeg er SÅ fristet, uha, som jeg er fristet. I første omgang kommer den nok desværre bare på "ønskelisten", når bladet med opskriften så kommer, så kan jeg jo overveje igen. Jeg behøver jo ikke nødvendigvis følge de som strikker med på KAL'en, selv om det uden tvivl vil være sjovest og med mulighed for hjælp under vejs, hvis der er noget i opskriften man ikke lige forstår. Åhh, mon I kan høre min frustration... Men jeg er altså helt vild med den, så den bliver lavet, helt sikkert, måske bare først om lidt. Jeg skal jo også først lige finde ud af hvilket garn der kan være egnet, for jeg ved ikke om man kan få det garn den oprindeligt er lavet i her i Danmark. Her kan der jo selvfølgelig måske være hjælp at hente hos nogen af jer, hvis I kender det garn.

9 kommentarer:

  1. Den slags kal har jeg tilgode. Jeg har kun prøvet hvor man ikke kender resultatet på forhånd.
    Det kunne være jeg skulle overveje det på er tidspunkt.
    Skidt pyt da med at du ikke strikker i det "rigtige" garn. Du skal da bare finde en garn med samme strikkefasthed .

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulla, jeg synes bare jeg har været uheldig et par gange, hvor resultatet ikke et blevet så godt, det er jo et stort arbejde at lægge i det, men mon ikke jeg finder en løsning:-)

      Slet
  2. Den jakke har jeg også købt opskrift til, den er så flot...men jeg mangler også at finde garnet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, du må endelig lade mig vide det, hvis du finder en egnet garn:-)

      Slet
    2. Garnet er ikke fundet endnu, men jeg skal nok give dig besked, hvis....

      Slet
  3. Nøj, den jakke er da også bare flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Janne, jeg er også helt vild med den:-)

      Slet
  4. uha den er flot den trøje
    det link du har til garnet viser det kan købes hos loopknitting england
    hilsen Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Bente, det kom jeg også lige til at se, men de har ikke nok på lager og jeg skal vist lige spare lidt, det er temmelig dyrt det garn.

      Slet