søndag den 3. juni 2012

Noget jeg aldrig har prøvet før

er at deltage i en KAL. Jeg syntes Kirsten Kapurs Mystery Shawl lød spændende og har set det påbegyndt både hos Ulla og hos Dorthe, så jeg nåede lige på falderebet at bestille opskriften på Ravelry, inden prisen gik op. Nu er jeg i gang og det tegner rigtig godt.

Jeg synes dog, lige som Ulla, at det var lige lidt nok af opskriften der kom første gang, særligt fordi det er opstarten og der jo ikke er så mange masker endnu, men nu får vi se, hvor meget der kommer med næste del.

Jeg havde et nøgle Drops Lace garn liggende og en hel cone uld/kashmir blanding, jeg købte hos Kenneth Weller inden han for alvor opstartede sit garnudsalg og de to går faktisk rigtig godt sammen. Det bliver lækkert blødt, lige noget for mig.

Men jeg må jo nok se om ikke der skal opstartes endnu et lille projekt, jeg kan have sideløbende, måske vesten jeg købte i Saltum... Ellers skal jeg måske strikke lidt på et af de projekter jeg i forvejen har gang i, tænke tænke tænke...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar